Vinga serien er flotte plaider fremstillet af 100% lammeuld, altså fra første klipning af lam, der ikke er over seks måneder gammel. Det er varmt, blødt og lækkert Vinga plaiderne fås i tre varianter og de er hele 140 x 200 cm.
MLR plaid er en blød og luftig plaid i 100% økologisk uld fra New Zealand. Plaiden er designet af den danske tekstildesigner Marie-Louise Rosholm. Farvenuancer skabt ved at blande garn, og plaiden har et klart og grafisk design med forskellige udtryk, alt efter hvor man lægger eller hvordan man folder den. Nordisk design når det er bedst!
Langtidsholdbar, let og lækker plaid i bæredygtige materialer. Plaiden kommer med en QR-kode om materialerne, og oplysninger bliver opdateret. Fås i orange, grå og blå.
(alle billeder af MLR plaider er taget af Sven Berggren)
Genial vævet plaid i meget høj kvalitet: Superblød uld på den ene side, til de kolde vinterdage – og lækker chenille bomuld på den anden side, til de kølige sommeraftener. Og hele 2 meter lækker skønhed at folde om sig!
Klippan Gotland, ternet er bløde plaider i Gotlandsuld, fantastisk tykke og næsten silkeagtige. Gotlandsuld kommer fra en svensk race af får, der er blevet opdrættet siden vikingetiden. Størrelse: 130 x 200 cm
Klippan Freja er en ny serie af super bløde lækre plaider, der er hele 130 x 200 cm store. Fremstillet af 100% pesticidefri uld fra Sydsverige. Fås i to lækre farver, wood og amber.
Syndin-serien er et legende twist af klassiske geometriske former med farver inspireret af naturen i det smukke bjergområde Syndin. Kraftige og bløde plaider af norsk lammeuld. Plaiderne er store, hele 135×200 cm og kommer i fire varianter.